Forestillingsfoto Bortførelsen

September 2017

W.A. Mozarts BORTFØRELSEN

En lille klynge entusiastiske musikere og sangere ankommer til Sjælsmark og beder lejrchefen om nøglen til lokalet med klaver. På den nedlagte kaserne møder de en spredt gruppe af asylansøgere, både fra Mellemøsten, Ukraine, og sågar en bekvemmelighedsflygtning fra Norge. På mirakuløs vis går det op for dem, at de ikke alene kan synge, men én har sunget Konstanze i Abdallah-operaen uden for Amman, en anden har sunget Pedrillos vise på Oslo-båden, og en tredje - en noget anløben smørtenor fra det østlige Ukraine - kan Belmonte's arier bedre end sit fadervor. De beslutter sig for at opføre Mozarts syngespil BORTFØRELSEN. 

Foto: Roberto Fortuna

 

Iscenesættelse: Anders Ahnfelt-Rønne

Scenografi og kostumer: Rikke Juellund

Musikalsk ledelse: Ulrich Stærk
 

Anmelderne skrev:

"Ahnfelt-Rønne har vendt tingene på hovedet"   -  "Man øjner hans humanistiske vinkel"  -   "Respektfuldt sjov"  -  "Opfindsom scenografi af Rikke Juellund"  -  "Underholdende og elegant"  - "Anbefales varmt" 
 

"Mozart er søgt til Sjælsmark - alt går op i en grinagtig helhed"
* * * * * Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis - 4/9 2017


"Hvis du når at komme ind og se forestillingen, vil du forlade Galaksen med smil på læben"
Poul Einar Hansen, ASCOLTA

 

Læs mere om forestillingen

2016

'Broen over Drina' - af Egnsteatret Undergrunden


Et drama efter Ivo Andric's roman af samme navn (1945) - med Charlotte Hjørringgaard Larsen og Anders Ahnfelt-Rønne.

" Et omstyrtende univers af lykke og død, humor og hævn, skæbne og katastrofer. Balkanmusikken er dragende med harmonikaspil til Charlotte Hjørringgaard Larsens indtagende sang. Anders Ahnfelt-Rønne er som skuespiller forestillingens bærende kraft, fordi han så eminent får dramaet frem i sin genfortælling. Han fortæller ud fra en ægte tradition, så publikum med tilbageholdt åndedræt følger med i, hvad der nu vil ske. "

Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis 8/2 2016  *****

 

Forestillinger efteråret 2017:   26/9 Himmerlands Teater (Hobro), - 28/9  Farum Kulturhus, - 9/10 Ringkøbing, -  23/11 Vejle Musikteater,  -  30/1 + 31/1 2018  Vendsyssel Teater, Hjørring

 

Se den fulde spilleplan

2016

Cailles en sarcofage - fra Babettes gæstebud


Anders Ahnfelt-Rønne spiller stadig sin egen dramatisering og meget roste forestilling Babettes gæstebud efter Karen Blixens roman - forestillingen spiller dels på dansk, dels på svensk eller i udlandet på engelsk.

 

 

Læs anmeldelser

September 2016

Andrea Pellegrini og koret i Mussorgskijs 'Boris Godunov' på Undergrunden


"En forbløffende opførelse. Skabt med de forhåndenværende men gyldne søm, i en fræk men velbegrundet iscenesættelse. Godt skuldret"
Gregers Dirckinck-Holmfeld   ****

"Topdygtigt"
Knud Cornelius   ****

 

Iscenesættelse: Anders Ahnfelt-Rønne

Scenografi og kostumer: Rikke Juellund

Musikalsk ledelse: Ulrich Stærk

 

Læs mere om forestillingen

2014

Anders Ahnfelt-Rønne leder af Egnsteatret Undergrunden fra 2014


'Det har været utroligt positivt at komme godt igang med arbejdet,' siger Anders Ahnfelt-Rønne ' . Med i min bagage har jeg stor erfaring med ledelse og teaterpolitik, og ikke mindst opera og musikdramatiske værker ligger mit hjerte nær. Jeg har haft succes med en række iscenesættelser gennem årene og føler selv at jeg i dette arbejde har en god baggrund, fordi jeg både er en anerkendt skuespiller og klassisk uddannet pianist, og jeg er respekteret i teater- og operamiljøet, også hos et bredt publikum. -  vi lagde ud i 2014 med en  stor og berømmet opsætning af Tosca for Aalborg Operafestival og for Undergrunden - med et stjernehold af sangere bl.a. Isabel Piganiol, Adam Frandsen og Jens Søndergaard. Publikum myldrede ind. Det var en co-produktion mellem Aalborg Operafestival, Teater Nordkraft og 'Undergrunden' . I 2015 satte jeg Ravels L'heure espagnole og Puccinis Gianni Schicchi op / atter med et ungt og virkelig godt cast, bl.a. Tuva Semmingsen, Elsebeth Dreisig, Adam Frandsen, Joachim Knop, Jens Søndergaard, m.fl. - nu senest er premieren på Mussorgskij's Boris Godunov blevet en stor kunstnerisk fremgang med Per Bach Nissen i titelrollen, og med Andrea Pellegrini, Adam Frandsen, Gert Henning-Jensen og mange flere. Nyt var det gode samarbejde med et kor sammensat af lokale kræfter og koret fra opera i Provinsen.

I det hele taget er samarbejde nøgleordet for min indstilling, ikke mindst med Kulturhuset Galaksen, Kulturhuset i Farum og i Furesø Kommune som sådan. Jeg har allerede indledt et godt samarbejde med mange gode kræfter. I 2016 har vi lavet opsøgende forestillinger med kommunens skoler, på institutioner og ældrecentre - Det vil blive min opgave at konsolidere Undergrunden som egnsteater og at knytte unge talentfulde kræfter til teatret: solister, musikere, skuespillere m.m. Og der er både opera og teater for børn og voksne. - Publikum skal have de fineste oplevelser med sig hjem, det lover jeg.'

Anders Ahnfelt-Rønnes kontrakt er netop forlænget frem til 2021, og egnsteateraftalen mellem teatret og Furesø Kommune er ligeledes fornyet i en fireårig periode.

Foto: Anne Juel - (2012)

 

Læs mere om Undergrunden hér

2014

Anders Ahnfelt-Rønne er samtidig i fuld gang med sin soloforestilling

Rektor og lærere ved Metropolitanskolen er i centrum i denne humoristiske soloforestilling - den skøre matematiklærer Duemose, som er så rasende at han river kontakterne ud af væggen, fransklæreren Oremark der afhører sine elever på udspekuleret måde - og lektor Blomme, den underspillede dæmon, der til slut bliver slået i hjel af én af gymnasieeleverne.

 

Forestillingen bæres frem af Scherfigs komik og hans skarpe kritik af de voksnes magtmisbrug - den er en hyldest til ungdommen og foråret.

 

"Publikum på skolebænken - tilskuerne sidder allerede pænt på række - det hele er enkelt arrangeret som var det et biolgilokale. Lektor Blomme mindes, og der terpes fransk og tysk med munter overhøring af publikum. Anders Ahnfelt-Rønne memorerer overbevisende de udvalgte scener og tilføjer den nødvendige sarkasme, så publikum kan sidde og tænke, at godt den skoletid er overstået og ikke kommer tilbage."

****  Knud Cornelius

Foto: Roberto Fortuna

 

2012

Babettes gæstebud af Karen Blixen stadig på landevejen


"I saw Anders Ahnfelt-Rönnes BABETTES GÄSTABUD in Hanko (Finland) June 8th 2012 -the performance is a minimalistic, witty, clever, touching presentation of Karen Blixen's wonderful story. Anders trusts on the text and the spectator, which gives great pleasure and honour to both"
 
"It is simple but deep, peaceful but exciting, the story keeps us in a growing tension for next turns and how it all ends. To me who sees around 150-200 shows annually, this performance stays in mind as a great experience."

 
Jussi Helminen, Theatre director Espoo City Theatre, The International Theatre of Finland

 

Spillet på dansk / spelat på svenska / played in English
Booking phone.: +45 40103911 - mail: anders.ahn@hotmail.com

 

Gæstespil med Patrick Süskinds 'Kontrabassen' i Finland

 

Bassistens hårde liv - af Egil Green, Borgåbladet

"Det lykkes Anders Ahnfelt-Rønne med sin diskrete underspillede komik og fuldkomne sceniske nærvær at trylle en intensitet frem, som gør Kontrabassen til en humoristisk, rørende og vedkommende forestilling."

 

Læs anmeldelser af forestillingen